af Christian Juul Busch
Tab af kontrol, tab af nærtstående. Det er fortsat vigtigt at tale om svære ting i tilværelsen, ikke mindst tab og sorg.
Kontakt mig evt. for foredrag – og lyt gerne til en podcast på siden her.
”Fra Maude til X Factor – hvordan klarer vi belastninger i dag i forhold til tidligere?”
Det er i særlig grad vigtigt for os i dag at føle, at vi har kontrol over vores tilværelse, og kan vælge frit for vores liv. Det er bl.a. et resultat af medicinens og velfærdssamfundets udvikling, at det sen-moderne menneske føler en så høj grad af kontrol over tilværelsen, og undgår tanken om magtesløshed. Vi vil undersøge, hvordan vi mennesker reagerer, når det kommer ud for et vilkår, vi ikke kan gøre noget ved. Der er en epidemisk vækst i stress og udbrændthed, som kaldes for ”projektsamfunds sygdomme”. Væksten i stress og udbrændthed hænger snævert sammen med det senmoderne samfunds bærende værdier. Vi vil analysere dette ved at tale om hvad, der karakteriserer projektsamfundet og projektmennesket, og hvilke værdier i det sen-moderne, der betinger væksten i stress. VI gør det bl.a. ved at undersøge, hvordan vores værdier er blevet anderledes gennem tiderne ved at tale om Maude fra Matador og hvad vi ser i ’X-Factor’ og ’Vild med dans’
“Sygdom og tab som eksistentielt vendepunkt”
I mødet med alvorlig sygdom og traumatiske begivenheder oplever mange mennesker et ”eksistentielt chok”, der kan forandre opfattelsen af tilværelsens mening og formål. Foredraget vil beskæftige sig med hvilken betydning sygdom kan have for eksistentielle overvejelser og tro. Ofte fokuserer vi på vores skrøbelighed, når vi møder belastninger. Foredraget vil lægge vægten på hvordan der midt i en krise samtidig kan ske en udvikling i livssyn, tro og eksistentiel holdning til livet.
• Hvordan taler vi om vores livsværdier
• Hvad er meningen? – Det er uretfærdigt!
• Hvordan leve med en belastning som en kronisk sygdom?
”Sorgen – den nødvendige fortælling”
Sorg er en naturlig reaktion på tab og truslen om tab. Derfor er det relevant for alle, der oplever tab eller truslen om tab, at forholde sig teoretisk og praktisk til begrebet sorg. Vi vil tale om hvordan man kan forstå sorg og reaktionerne på sorgen, herunder ensomhed, angst, meningsløshed og tomhed.
Mennesker, som oplever at miste en nærtstående, vil i sorgen ofte gøre sig overvejelser over hvilke værdier i deres tilværelse, der er de væsentligste og hvad det betyder for deres tro. I foredraget vil vi tale om, hvordan man kan høre, når et menneske taler om dets livsværdier, og hvordan vi kan indgå i en berigende samtale om eksistentielle temaer og trosmæssige overvejelser.
Et menneskes liv kan forstås som de fortællinger, der kan fortælles om det. Inden for kort tid kan et menneske, få en helt anden fortælling end den, han eller hun ventede og regnede med. Når et menneske mister en nærtstående, må det skabe ”sorgens nødvendige fortælling”. Oplægget vil belyse vigtigheden af at skabe en ”sikker” fortælling om den mistede. Den hjælpende samtale er at hjælpe et menneske, der har mistet forståelsen af sit liv med en ny forståelse af sin livsfortælling. Bl.a. vil vi beskæftige os med vigtigheden af at fortsætte båndene til den, som er mistet.
Den forbudte sorg – at blive forældre til et barn med særlige behov
Forældre, der får et barn med handicap, oplever – ofte over kort tid – sorgen over at få et “andet” barn end “drømmebarnet”. Sorgen kan blive til en “forbudt sorg”, netop fordi forældrene har fået et barn, de naturligvis elsker, men som samtidig er forbundet med smerte og også ofte slitage. Sorgen over at miste “drømmebarnet” og at se ind i en fremtid som ”småbørnsforældre” på livstid kan blive illegitim, og det er derfor vigtigt at give forældrene lejlighed til at tale om de forskellige følelser, de rummer. Og her har du som sundhedsplejerske, socialrådgiver, familiebehandler, pædagog, sagsbehandler mv. en vigtig rolle.
• hvordan vi møder forældrene i “Den “forbudte” sorg” – sorgen over at få et “andet” barn end “drømmebarnet”
• vigtigheden af at give forældrene lejlighed til at tale om “den forbudte sorg”
• den skyld, skyldfølelse og skam, som hyppigt forekommer hos forældre, der får et barn med særlige behov, herunder hvordan vi skelner mellem reel skyld, irreel skyld og skam
• hvordan vi taler meningsfuldt med forældre om skyld, skyldfølelse og skam uden at forøge eller negligere skyldfølelsen, men tværtimod hjælper dem med at tolke deres skyldfølelse som udtryk for omsorg og kærlighed
• hvordan vi hjælper forældrene med at skabe en god og nyttig narrativ ramme for deres særlige fortælling – “sorgens og kærlighedens nødvendige fortælling”.